Bøger / faglitteratur

Sjælsbeviset : hvorfor vi har en sjæl, og hvad det indebærer


Beskrivelse


Findes der psykiske kræfter, og har vi en sjæl? Hvordan kan man gribe de spørgsmål an, hvis man tager de videnskabelige briller på? Til interesserede i kritiske analyser af klassisk videnskab, fremført på filosofisk og psykologisk vis, og til dem, der gerne vil vide noget mere om sjælen - især i et videnskabeligt perspektiv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2023

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 17. feb. 2023

Findes der psykiske kræfter, og har vi en sjæl? Hvordan kan man gribe de spørgsmål an, hvis man tager de videnskabelige briller på? Til interesserede i kritiske analyser af klassisk videnskab, fremført på filosofisk og psykologisk vis, og til dem, der gerne vil vide noget mere om sjælen - især i et videnskabeligt perspektiv.

Har vi en sjæl? Og hvordan forklarer man de fænomener, som den klassiske videnskab ikke kan favne? I bogens første del retter forfatteren en kritik mod det han kalder "den materialistiske verdensopfattelse, som dominerer på universiteterne i dag". Det vil sige den klassiske videnskab, der ikke anerkender at vi, muligvis, har en sjæl. I anden halvdel beskriver forfatteren en teori, der forener psykiske og fysiske fænomener. Forfatter Niels Svendsen er uddannet psykolog og har blandt andet tidligere udgivet bogen Personlig power.

Bogen provokerer på en positiv måde. Der er flere tankevækkende idéer og spændende analyser, der bryder med den gængse måde at opleve verden på. Det er ganske forfriskende og er underholdende formidlet. Bogen har ikke nok akademisk tyngde, da der ikke er noter mm, og den fremstår primært som forfatterens egen kongstanke. Der er kort sagt ikke mange nuancer og modspil, som forfatteren selv kritiserer den klassiske videnskab for at mangle.

I forhold til et lignende syn på vores verden kan man læse Den guddommelige matrix.