Bøger / faglitteratur til børn

Sjov med patchwork


Beskrivelse


Anvisninger til fremstilling af patchworkting inspireret af bondegårdsdyr m.m. : Guldsmede, fluer, bier, sommerfugle, frøer, høns, køer, hunde, katte, kaniner, får, heste og grise samt nisser, engle og stjerner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 1999

af

af

Susanne Thøfner

d. 30. juni 1999

Forf., der er medforfatter på en række nyere danske patchworkbøger, har her især ladet sig inspirere af danske bondegårdsdyr, og det er der blevet en række søde, sjove og ret letsyede modeller ud af. Her er sommerfuglepuder, frøer, hønsetehætter, forskellige mindre pyntedyr samt en række enkle og iøjnefaldende puder bygget over samme grundmønster. Puderne er udformet som køer, katte, hunde, heste osv., og de vil også egne sig som tøjdyr til børn. Bogen fremtræder indbydende med sine mange farvefotos og glade modeller. Modellerne virker dels originale, dels udført i tidens trend, men med en lille original drejning. Den kortfattede, mundrette tekst i opskriftsform uddybes fint af små s/h tegninger samt mønstre, som man selv skal forstørre på kvadratnet. En gennemarbejdet bog med et bredt og tiltalende mønsterudvalg, der er forholdsvis enkelt at sy og samtidig vil falde i de flestes smag. Til voksenbibliotekets lånere.



Informationer og udgaver