Bøger / faglitteratur / vejledninger

Skab din egen sundhed : veje til selvhelbredelse - med de fem "tibetanere"


Beskrivelse


Forfatteren, som har en traditionel medicinsk baggrund, kobler naturmedicinens metoder med klassisk medicin, og peger bl.a. på korrekt ernæring, rekreation og fysisk bevægelse som afgørende for sundhed og selvhelbredelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2003

af

af

Claus Bundgaard

d. 14. nov. 2003

Jeg tror ikke, det er udtryk for manglende selvtillid, snarere frygt for advokaters magt, men det virker bombastisk og ildevarslende, når denne bog om alternativ sundhed indledes med en varedeklaration, der munder ud i, at forfatter og forlag fralægger sig ethvert ansvar for eventuelle skader på personer og genstande eller af økonomisk karakter. Bogen er skrevet af en tysk læge, der efter at have oplevet sin traditionelle gerning som ufuldstændig og symptombehandlende begyndte at interessere sig for alternative behandlingsmetoder. To værker har især haft betydning for hans erkendelse, Louise Hay: Helbred dit liv (1988) og Peter Kelder: De fem tibetanere (1997). Men ellers har erfaringerne med mange andre udøvere af alternativ medicin medvirket til at udvikle den form for integreret medicin, han i dag udøver og advokerer for. Bogen er altså ikke mere farlig og heller ikke bedre end sine mange inspirationskilder, men den sammenfatter udmærket teori og praksis bag holistisk medicin, hvor patienten er i centrum og også tager større ansvar for sit eget helbred.