Film / fiktion / drama

Skæbnens numerologi


Beskrivelse


En taske med 50.000 gangster-euro fletter ved tilfældighedernes spil tre skæbner sammen i Istanbul og giver dem for en tid tro på en lykkelig fremtid.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2011

af

af

Frans Rasmussen

d. 19. dec. 2011

En anderledes tyrkisk film, der byder både på actionunderholdning, refleksioner over skæbne og indblik i en anden verden. Fra 15 år.

Med en taske fuld med gangsterpenge, 50.000 euro i kontanter som en hitchcocksk MacGuffin, blandes tre menneskers skæbne i Istanbul. Den småkriminelle taxachauffør Metin skal bringe tasken fra én gangster til en anden, men forkludrer opgaven og mister tasken. Det giver for en stund håb for to andres fremtid. Tasken havner hos den nigerianske indvandrer Godwill, der skal bruge pengene til at komme til Paris til sin kæreste. Da han havner på hospitalet skifter tasken ejermand til sygeplejersken Sevda, der tror på numerologi og drømmer om at forlade sin undertrykkende mand og få en fremtid sammen med sin datter.

Den debuterende instruktør Emre Sahin, der indtil nu mest har lavet tv-serier i USA, markerer genremæssigt sin film som en fornyelse af tyrkisk film, der med få undtagelser er præget af kulørte folkekomedier. Som skæbnefortælling lægger den sig op af film som Crash og med sin ironiske brutalitet kan den minde om Tarantinos Pulp fiction. Genremæssigt ligger den indenfor actionkomedien i stil med I Kina spiser de hunde, men har et realistisk præg i skildringen af det fattige Tarlassi-kvarter i Istanbul.

Skildringen af de tre hovedpersoners drømme og håb om en bedre fremtid er både rørende og tragikomisk. Personskildringen kommer ikke helt i dybden, men det er en forfriskende film, der både underholder og giver et anderledes billede af Tyrkiet.


Berlingske tidende

d. 11. aug. 2011

af

af

Louise Kidde Sauntved

d. 11. aug. 2011


Jyllands-posten

d. 11. aug. 2011

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 11. aug. 2011


Weekendavisen

d. 19. aug. 2011

af

af

Bo Green Jensen

d. 19. aug. 2011



Informationer og udgaver