Sten Kaaløs Skagen digte tematiserer almengyldige lyriske emner som natur, erindring og kærlighed, men vil først og fremmest appellere til læsere, der kender og holder af Skagen.
I sine nye digte føjer Sten Kaalø endnu nogle brikker til det billede af Skagen, som både malerkunsten og litteraturen er så rig på. Forfatteren opsøger både kendte og mindre kendte og ydmyge lokaliteter i Skagen og omegn, fastholdt i lyset af en bestemt årstid, eller en personlig oplevelse, som knytter sig til stedet. Boheme- og kunstnerlivet skrives frem i episoder og glimt, og i en lind strøm passerer kunstnere og digtere forbi i digtene. Såvel de nutidige som fortidens ikoner: Poul Winther, Ole Wivel, Holger Drachmann, Anna Ancher, eller et møde på tværs af tid og rum med Krøyer, hvis ånd på magisk vis materialiserer sig i et stykke økologisk gulerodskage. Et af samlingens digte former sig som en natlig samtale med Carl Michael Bellmann, der beskrives som "gal af kærlighed til poesien". Sten Kaalø er selv en erfaren versemager og poet, men lige netop galskaben eller passionen leder man forgæves efter i digtene.
Steen Kaaløs lyriske stemnings- og erindringsbilleder fra Skagen adskiller sig ikke væsentlig fra dem der findes i digte af fx Ole Wivel og Klaus Rifbjerg.
Samlingen føjer endnu nogle brikker til billedet af Skagen. Men man leder forgæves efter galskab eller passion i digtene.