Ditlev på 52 år er alenefar med sønnen Storm. Samtidig er han på udkig efter en ny kæreste på Tinder. En både moden og underholdende bog med alvor mellem linjerne, som kan læses af alle romanlæsere.
Ditlevs ekskæreste Annika, der er mor til deres fælles barn Storm, er psykisk syg, bor på et bosted og har ikke overskud til at være en del af familien. Ditlev er træt af sit arbejde som forsikringsmand og længes efter kærligheden. Han er on and off på Tinder og dater, mens hans nabo passer Storm. I tilbageblik tænker han på sit og Annikas forhold. Men også på den tiltrækkende Liv og den gnist, der var mellem dem for 10 år siden. Da Annika begynder at få det bedre, og Liv kontakter Ditlev, åbner der sig nye muligheder og udfordringer. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Skal vi knalde, mens vi venter?, hvor Ditlev kæmpede for sit livs kærlighed.
Bogen har et enkelt, letlæst sprog med mange dialoger. Det er ikke stor litteratur hele vejen gennem bogen, men forfatteren formår at fortælle en vedkommende historie. Og med en hovedperson på plus 50 år er der mere alvor og mere på spil end i den første bog om Ditlev. Det er sådan en bog, som de knapt så trænede (mandlige) læsere vil være i godt selskab med.
Mikaels Strøm Eriksens lette pen kan minde om Jens Vilstrup i nogle af hans første bøger, fx Den store Viller Meningen med "det mandlige liv" har de begge tilfælles. Her er hovedpersonen bare noget ældre og alvoren tydeligere.