Bøger / faglitteratur

Skal vi lege tiger? : børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel


Beskrivelse


Antropologisk kulturanalyse af daginstitutions-fænomenet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2004

af

af

Britta Liboriussen

d. 13. dec. 2004

Udgivelse i serien KÆP-hesten, der henvender sig til de pædagogiske uddannelser. Bogen udkom første gang på svensk i 1983. Dette er første danske oversættelse. Bogens undertitel er:" Børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel". Kulturanalysen er baseret på observationer fra 2 børnehaver i det centrale Stockholm, hvor forfatterens børn gik fra 1972, og fra 4 børnehaver i forstæder til Stockholm. Forfatteren arbejdede som vikar i perioden september 1980 til april 1981. Der er sket meget siden dengang. Det mærkes på sproget og hele fremstillingen. Der er tale om industrisamfundet og om klasseskel, mens alt om informationssamfundet, børns brug af computere og andre emner, der dominerer debatten i dag, i sagens natur ikke er nævnt. Alligevel er bogen interessant læsning og på mange måder stadig aktuel. Børnehavelivet har ændret sig meget. Et par steder er der tilføjet noter, hvor forholdene er helt anderledes. Bogens to temaer: "Tvivlrådighed og orden", er dog stadig aktuelle. Pædagoger, forældre og andre voksne, der arbejder med børn, er ikke blevet mere sikre på sig selv. Måske tværtimod. I forordet af Søs Bayer står der, at bogen er meget efterspurgt. Den haves i hvert fald i svensk udgave på flere forskningsbiblioteker. Den henvender sig til studerende og pædagoger. Bag i bogen en rigtig god litteraturliste med aktuelle danske titler.


Børn & unge

Årg. 36, nr. 25 (2005)

af

af

Vibeke Bye Jensen

Årg. 36, nr. 25 (2005)


Politiken

d. 5. feb. 2005

af

af

Per Schultz Jørgensen

d. 5. feb. 2005