Bøger / faglitteratur / jubilæumsskrifter

Skamlebæk Radio - 1930 til 2010


Beskrivelse


Skamlebæk Radios historie frem til lukningen i 2010 fortalt af stationens sidste leder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2015

af

af

Conni Boll Christensen

d. 14. okt. 2015

Historien om Skamlebæk Radio, der fra 1930-2010 varetog radiokommunikationen til danske skibe i oversøisk fart og til Færøerne og Grønland. Til interesserede i historisk radiokommunikation eller i Odsherreds lokalhistorie.

Skamlebæk Radios master, tårne og sendere har i årevis kunnet ses over store dele af Odsherred, men da området har været plastret til med advarselsskiltene "Adgang forbudt" og "Højspænding - livsfare" var det ikke et sted, offentligheden havde adgang til. Forfatteren, som arbejdede på Skamlebæk Radio fra 1966 til 1993, har på opfordring fra Dragholms Lokalhistoriske Forening skrevet nærværende bog, som giver svar på nogle af de mange spørgsmål, der har været stillet gennem tiderne. Han fortæller kort om udviklingen af radiokommunikation, områdets historie og baggrunden for oprettelsen af radioen. Helt lavpraktisk fortæller han også om opførelsen af bygninger, tjenesteboliger, opvarmingskilder, ventilation, elektricitetsforsyning og livet som ansat. Et kapitel omhandler besættelsestiden. Bogen er illustreret. Afsluttes med kilder og en kronologisk oversigt over de vigtigste begivenheder.

En typisk lokalhistorisk udgivelse, der vil falde i god jord hos de særligt interesserede.

Skamlebæk RadioSøens skytsengle på 27 sider blev udgivet i anledningen af s 50 års jubilæum. Søens skytsengle fortæller om Danmarks kystradiostationerSkamlebæk Radio på 27 sider blev udgivet i anledningen af Skamlebæk Radios 50 års jubilæum. fortæller om Danmarks kystradiostationer.