Bjelke indleder med nogle genreovervejelser og skriver, at disse essays måske hellere burde have heddet divertimenti el. lign. Og bestemt er størsteparten af teksterne diverterende - med derer også gods i mange af dem. Genren er det litterære essay, og bogen er - skønt ikke helt parallel med forgængeren Seks råb fra baghovedet, 1981 anvendelig som denne, mindst. Derer grund til atfremhæve en række forfatterportrætter samlet under fællesbetegnelsen "Skæve typer", f.eks. E. T. A. Hoffmann, Proust, Mandelstam, Djuna Barnes og hendes Nightwood, det mest udfoldede, Nabokov,Bulatovic- meget af dette kan tjene som introduktioner til disse forfatterskaber. "Summer afternoon" beretter om et forfatterseminar i England, "For øvrigt mener jeg" samler en række korte teksterom f.eks. censur og betragtninger over/analyserende tekster om litteraturens væsen, kunstens. I denne gruppe essays kommer man nok tættest på Bjelke selv. Men ellers understreger en ganskeomfattende bibliografisk del og etpersonregister bogens karakter også af litteraturhistorisk værk. Uanset synsvinkel kan man lade sig engagere af de veloplagte og velskrevne, og derforunderholdende tekster.