Om at skifte fokus så Gud og næsten bliver omdrejningspunktet for opdragelsen. Især for kristne opdragere der søger inspiration til at skabe balance med Gud i centrum.
Carsten Hjorth Pedersen er forfatter og daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut. Over seks kapitler beskriver han hvorfor Gud bør optræde i det pædagogiske rum: "Men hvad har Gud så med opdragelse at gøre? Hører han ikke til i Himlen - eller i det mindste i kirken? Er det ikke ham, som nogle af os bruger nogle få minutter på ved gudstjeneste om søndagen, men så hviler han sig fra mandag til lørdag!? Har Gud noget som helst at gøre med den hverdag, som opdragere står i?" For Hjorth Pedersen er svaret: "Ja, for han er Gud. Og sådan en har - hvis han virkelig er Gud - med alting at gøre. En Gud, som intet har med hverdagslivet at gøre, er ikke værd at kalde Gud. Hvis Gud virkelig er Gud har han noget med alting at gøre, også børneopdragelse, skoleundervisning, børnehavepædagogik og kirkelig undervisning.".
Efter en beskrivelse af opdragelsens rejse fra et større perspektiv, indbyder bogen til at opdrage børn med, at der er en Gud over os og en næste ved siden af os. Bogen er i et letforståelig sprog og har til formål, at inspirere til at skifte fokus fra selv at være i centrum til at have Gud i centrum.
En anden bog som også formidler værdierne fra den kristne tro til forældre er: Giv børnene det bedste.