Bøger / skønlitteratur / digte

Skråplan : digte


Beskrivelse


Digte om at blive ældre, mens erindringer om kvinder og sprut trænger sig på. Anbefales til læsere af dekadent litteratur om mænd i krise.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2024

af

af

Thomas Olesen

d. 31. maj 2024

Digte om at blive ældre, mens erindringer om kvinder og sprut trænger sig på. Anbefales til læsere af dekadent litteratur om mænd i krise.

Henrik Bodholdt (f. 1965) har været bosiddende i Costa Rica i næsten 25 år, hvor han i dag er kakaobonde. I disse digte skriver han om sit liv i Costa Rica og om sin fortid i Danmark. Sproget er mættet med fart fra første digt, hvor en motorcykeltur beskrives således: "San Josés navnløse gader / leder ingen vegne / de forvirrer / forfører / (...) du bliver tosset / fortabes / forgabes i dit eget tab". Her er paradiset ikke så grønt tæt på: "markens kraft fra jordens muld / fuld af gødning / gift / kræft / døden floden river med". I erindringsbilleder fra Danmark handler det bl.a. om druk, dårlig økonomi, ønsket om at blive forstået og tilgivet af en søn, men også om kærlighed og erotik, igen iblandet tabets melankoli: "du runder hjørnet / en rugbyspiller i lingerie // vi løber over / hvor gærdet er lavest / kom / vi to / har en afgrund / vi skal nå".

Forfaldet ophøjes i en form for dekadent æstetik. Fint blik for sproglige modsætninger, hvor digtene opererer i spændingsfeltet mellem det eventyrlystent udfarende og det hjemligt kendte, og mellem forelskelse og melankoli.

For flere digte om mænd og forfald, se fx Claus Høxbroes Sorte pletter på himlens linseDen sorte svanes sang eller Ole Lillelunds Den sorte svanes sang Se også https://litteratursiden.dk/lister/noget-der-ligner-charles-bukowskiFor flere digte om mænd og forfald, se fx Claus Høxbroes Sorte pletter på himlens linse eller Ole Lillelunds Se også https://litteratursiden.dk/lister/noget-der-ligner-charles-bukowski.