Bøger / faglitteratur

Skrækvisioner : den moderne gysers udvikling


Beskrivelse


Beskrivelse af tendenser og højdepunkter i de sidste hundrede års engelsk og amerikansk gyserlitteratur.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2020

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 5. maj 2020

Beskrivelse af tendenserne og højdepunkterne i de sidste hundrede års amerikansk og engelsk gyserlitteratur. Bogen kan tillige bruges som et opslagsværk for bibliotekarer og fx studerende, der er optaget af populærlitteraturen.

Bogen giver bud på tendenser og temaer i de romaner, der indgår i genrer som gysere, skrækhistorier, horror, weird-litteratur, gotik, splatterpunk eller vampyr- og spøgelseshistorier, og forfatteren, Martin Wangsgaard, koncentrerer sig om engelske og amerikanske forfattere fra de sidste hundrede år. Bogens kapitler dækker næsten hvert sit årti, og man kan læse hvert kapitel for sig. Blandt de mange forfattere, der omtales og analyseres, kan nævnes H.P. Lovecraft, Anne Rice, Stephen King, Bret Easton Ellis og de nyeste som fx Stephanie Meyer og Justin Cronin. Alle forfattere er anført i bogens omfattende register, hvor de nærmere beskrevne titler også er opgivet, og ad denne vej kan bogen også fungere som opslagsværk.

Martin Wangsgaard Jürgensen skriver let og ligetil, og man efterlades slet ikke i tvivl om hans store viden om emnet. Det er jo helt utroligt, hvad han har læst, og så efterfølgende få det hele sat ind i en sammenhæng med en kritisk vinkel.

Danske gyserforfattere beskrives af Mathias Clasen i Homo TimidusMonstre. Han har ligeledes skrevet tænkepausen Monstre, hvor gyset som litterær genre også behandlesDanske gyserforfattere beskrives af Mathias Clasen i Homo Timidus. Han har ligeledes skrevet tænkepausen , hvor gyset som litterær genre også behandles.