Denne billedbog fortæller i enkle, farvestrålende tegninger med tilhørende tekst om skraldemændenes daglige arbejde, og hvordan de forskellige renovationskøretøjer fungerer. Vi ser på de forskellige typer affald, og hvordan de kan genbruges, og vi hører om lossepladser, om problemaffald og om miljøbevidste forbrugere m.m. Bogen er oversat fra tysk, men virker fornuftigt tilpasset danske forhold i oversættelsen. Teksten er mundret og gennemgående skrevet i ret korte sætninger, men den indeholder en del lange og svære ord, der ikke forklares. De farvestrålende biler vil nok tiltale de mekanik- og maskinglade drenge i førskolealderen, men teksten henvender sig primært til de 6-9-årige, og her egner bogen sig fint til også at blive brugt i skolesammenhæng, for eksempel når man laver emnearbejde om affald/miljø. Bogen kan selvlæses fra 9-10 år.