Digte der usentimentalt og i en prægnant sproglig form rummer komplekse udtryk for levet liv, der gør forfatterens personlige erfaringsverden vedkommende for mange.
Titlen på Janina Katz' digtsamling skal opfattes helt bogstaveligt, idet teksterne oprindeligt er skrevet på hendes modersmål og nu oversat til dansk af Katz selv. Tematisk spiller den polske og jødiske baggrund også en væsentlig rolle i digtene, hvor krigen, lidelsen og eksilet altid er nærværende. Bl.a. i en række tilbageskuende digte om barnet, der som en anden Eurydike blev ladt tilbage i helvede, i portrætdigte af de afdøde forældre og venner, og også i mere eksistentiel forstand om det at blive ældre og konfrontere sig med endeligheden. Sansen for det udsatte og udstødte er markant til stede overalt i samlingen, bl.a. digtet om ilderen - det forsigtige og frygtsomme lille dyr, "Min våbenfælle,/ der har levet udskuddets liv/ siden frygtens morgen" - men sarkasmen og den barske humor forhindrer det altid i at blive selvfølende og sentimentalt.
I deres tematisering af eksistentielle begreber som identitet, erindring og alder har Janina Katzs digte meget til fælles med en anden stor kvindelig lyriker som Pia Tafdrup.
Den personlige baggrund er det råstof digtene er gjort af, men det siger noget om deres kunstneriske format at de formår at løfte det personlige op til noget almengyldigt og universelt.