Skrøner fra et værft : hvem fanden er Knud?

Ved første øjekast virker de tolv små historier temmelig uvedkommende og for en snæver og indviet kreds. Men når man først lige er kommet ind i tonen, er den slet ikke så tosset. Forfatteren har lyttet sig til historier fra en snart svunden (og mandehørmende) kultur, nemlig en rigtig industriarbejdsplads, det tidligere Danyard værft, nu og så længe det varer, FME. Her har alle øgenavne og der fortælles historier, så det vælter ovenud af de blå overalls. Historierne har titler som, "Basunen og Klarinetten". En anden "Mandolinen og Rørsangeren". "Volmer Gummiben og mågen". Der drilles, der drikkes, der laves lidt sort, når mester vender ryggen til, og om det hele fortælles historier. Som f.eks. om dengang da Mandolinen og Rørsangeren skulle slagte gæs. Eller da Rotten en dag sov stille ind på en bænk i Magasinet, og efterfølgende skulle køres til krematoriet, og hele værftet frygtede en eksplosion. Rottens legeme havde gennem mange år været gennemvædet af pullimut. Osv. osv. går det derudaf. Og historier og sprogtone er givetvis taget lige på kornet. Det er et skægt og også lidt vemodigt indblik i en kultur, som snart er en saga blot.

Læs hele vurderingen