Forfatteren, der trods en håndfuld bogudgivelser, stadig er mest kendt som rocksanger og -komponist, har skrevet en episodisk roman, hvor han i otte daterede kapitler skildrer punktnedslag i jeg-fortællerens (med skiftende navne) liv. Alle begivenhederne kredser om udkantsoplevelser med mystisk/religiøse undertoner, hvad enten det er den aparte dreng, der kommunikerer med de afdøde, eller den midaldrende mand, der med hukommelsestab er strandet på et fjernt italiensk sindssygehospital. I det hele taget efterlader samlingen et indtryk af en person, der er upasset til denne verden. Han sanser og oplever på et andet niveau end det gængse, og han veksler mellem at lide under at være en outsider og samtidig nyde den indsigt og frihed, yderpositionen ofte giver. Bogen, der tilsyneladende bygger på selvbiografisk stof, ligger i tematisk forlængelse af Zoé (1995), men er mere lettilgængelig, disciplineret og modigt skrevet end denne.