Bøger / skønlitteratur / roman

Skytsenglen


Beskrivelse


Julies mand dør som ung af kræft, men efterlader hende en hund og et brev. Efterhånden kommer hun ud af sorgen og forelsker sig i Richard, der viser sig at være psykopat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2004

af

af

Beth Høst

d. 11. nov. 2004

Forfatteren er kendt fra flere titler i underholdningsgenren fx: Drømmenes veje, 2002 og Brevet i flasken, 1999. Nærværende historie har Julie som hovedperson, hun er ved handlingens start 29, har været enke i 4 år. Hendes højtelskede mand døde af kræft, men nåede at arrangere, at hun fik en hund i julegave og et efterladt brev med løftet om at han og hunden ville passe på hende. Julie får en kæreste, Richard, charmerende og opmærksom; læseren og ikke mindst hunden opdager hurtigt, at han er en skidt fyr. Men det gør Julie åbenbart ikke. Julies afdøde mands gode ven, Mike, er utrolig loyal, og er i al diskretion forelsket i Julie. Ikke uventet elsker hunden ham. Da Julie endelig slår op med den smarte Richard og indser Mikes kvaliteter, slår Richard om til psykopat og bogen til thriller. Den får ufortjent godt fat i alle de følelsesmæssige strenge, for handlingen er forudsigelig, og figurerne ret endimensionale. Helten er hunden, og med den som hovedperson i en filmudgave ville tilskuerne strømme til og hulke.