Film / fiktion / komedier

Slumming


Beskrivelse


Sebastian cruiser rundt i Wien i sin bil uden noget mål med tilværelsen. Han fordriver tiden med at date piger, som han fotograferer under bordet, og besøge usle barer som en slags slumturist. Bare for sjov dumper han en vinternat den alkoholiserede Kallman på en bænk i Tjekkiet, og det bliver en lang rejse tilbage til Wien for ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2008

af

af

Jette Landberg

d. 22. aug. 2008

For den mere avancerede filmseer, der er til lidt skæve, specielle film.

Med Wien som kulisse møder vi den unge rigmand Sebastian, der er uden mål med tilværelsen. Sammen med vennen Alex fordriver han tiden med dates, som han fotograferer med sin mobil under bordet. At lutter ensomhed og kedsomhed dyrker han også en speciel sport: Slumming, som går ud på at besøge de mest lurvede barer, hvor han bl.a. møder den alkoholiserede poet Kallman, som han samler op fra en bænk en vinternat og dumper på den anden side af den tjekkiske grænse. Filmen følger Kallmans forsøg på at komme hjem til Wien igen uden pas og penge. En fuldstændig vanvittig rejse, der måske forandrer både ham og Sebastian. Der er mange andre sidehandlinger og skæve glimt formidlet i hyppige sceneskift, og man skal langt ind i filmen, før man finder den røde tråd. Det er en anderledes film, der til dels er rørende, men også barsk og temmelig ond. Den østrigske instruktør har en lang række film bag sig, bl.a. Megacities, 1998, og han har vundet flere priser.

Med sine sære miljøer og hyppige sceneskift minder filmen mig om fx Lost in translation eller Ghost world, 2001.

En østrigsk film, der er lidt sær og smal. Den har sine humoristiske sider, men kan være lidt svær at sluge, da hovedpersonen Sebastian virker grundlæggende modbydelig.