Bøger / faglitteratur

Små ord om store spørgsmål


Beskrivelse


Forfatterens erfaringer, samlet gennem et helt liv, om i tale og skrift at nå ud til de andre i samfundet, og udvide det sproglige fælleskab. Med livserfaringer, fortællinger og 12 konkrete og enkle råd om at henvende sig til andre.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2012

af

af

Grethe Lorentzen

d. 18. juni 2012

Causerende opsummering af et livs erfaringer med at kommunikere med, og gøre sig forståelig for andre. Christie brænder for sin sag, og denne lille perle af et livs visdom henvender sig til dem, der kommunikerer i fagsprog, og til alle andre, der vil gøre sig forståelige og udvide det sproglige fællesskab.

Det er ikke en fagbog om kommunikation i traditionel forstand, som den nu 80-årige norske samfundsforsker Nils Christie her udgiver. Den rinder af hjerteblod, og skal læses i samme ånd. Den er befriende fri for buzz-words, men fyldt med livserfaringer, fortællinger og 12 konkrete og enkle råd om at henvende sig til andre. Christies insisteren på at bruge konkrete, fortællende ord for at udvide samfundsfællesskabet har skaffet ham fjender blandt fagfolk, men også mange venner. Denne bog egner sig til langsom og eftertænksom fordybelse, og er samtidigt et testamente over Christies livslange indsats for at udvide det sproglige fællesskab blandt mennesker.

Christies livstestamente kan ikke sammenlignes med andre nyere bøger om kommunikation, som ofte handler om at gøre sig forståelig i en bestemt faglig sammenhæng. Den læses med størst indsigt af dem, som suger livsvisdom til sig, og har tid til eftertanke.

En lille perle med livsvisdom om i tale og skrift at nå ud til de andre i samfundet, og udvide det sproglige fællesskab. Der er ikke hurtige løsninger her, men en bog, som er fyldt med erfaring om det, der virker og ikke virker, når mennesker vil i kontakt med andre mennesker.


Social kritik

Årg. 24, nr. 131 (2012)

af

af

Knud Vilby

Årg. 24, nr. 131 (2012)