Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Smeden fra Store Wootton


Beskrivelse


Ved hjælp af en stjerne på sin pande kommer smeden fra Store Wootton til Eventyrland. Her ophæves tid og sted, og han oplever de mest forunderlige ting.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jytte Kjær Schou (børn)

d. 18. dec. 2018

Dette er eventyret om, hvordan menneskene kan få adgang til eventyrland. Smeden sluger som dreng ved en traditionsrig børnefest en lille sølvstjerne, der bliver hans adgangstegn tileventyrland, som rummer vidundere, men også farer. Til slut må smeden give afkald på denne stjerne for at et nyt menneske, en lille dreng, kan få muligheden for at overskride grænsen mellem de toverdener. Eventyrstemningen anslås fint af Pauline Baynes' omslagsillustration samt hendes øvrige 5 sort-hvide illustrationer, fortrinsvis helsides, med træk lånt fra visse middelalderligekunsttraditioner. Desværre er en enkelt illustration fejlplaceret. Der er tale om et beskedent lille værk i forhold til Tolkiens øvrige vægtige produktion. Sprogligt lidt kringlet og med en specielstemning af stilfærdigt vemod. Henvender sig kun til en lille skare børn (fra ca. 12 år) og voksne med sans for eventyr og interesse for Tolkiens samlede produktion.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Arne Bang Petersen (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen, som er en lille »pjevs« på 44 små sider, hvoraf de 7 er helsides illustrationer, udkom i England i 1964 og nu i 1985 her i en oversættelse af Erik Vestbo. Oplægget til den egentligehandling er skildringen af et lille landsbysamfund som så mange andre med mange traditioner, bl.a. én hvert 24. år, hvor 24 børn kommer til »De Gode Børns Fest«. Byens mesterkok bager »Den StoreKage«, og netop kvaliteten af den var afgørende for kokkens ry. Men den primære handling må være dén specielle fest, hvor smedens søn får »stjernen«, altså udvælges til at være den, der forstårsignalet om eventyret, det eventyrlige, fantasien, »Eventyrland«, den evne, som alle mennesker har, men som for de fleste menneskers vedkommende glemmes med alderen. Efter et »eventyrligt« livlader smeden stjernen gå videre og giver altså således også den evne videre til ikke at glemme barnet i sig. Det er faktisk et smukt eventyr, nærmest eventyrenes eventyr. Man må nok karakteriseredet som nærmest voksen læsning,eller i hvert fald som oplæsning for børn. Jeg tror ikke, at mange børn i »eventyralderen« vil forstå det ved selvlæsning. Ill. af Pauline Baynes i s/h, og de erstiliserede, men passer egentlig fint ind i helheden.


Vendsyssel tidende

d. 10. maj 1985

af

af

Gitte Larsen

d. 10. maj 1985



Informationer og udgaver