Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Smut


Beskrivelse


Billedbog. En hund fortæller om sit yndlingsmenneske Smut - en sød pige, der bliver væk under en tur til stranden. Men hunden finder hende nærmest ved et tilfælde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 1999

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 31. maj 1999

Billedbog om en hund der fortæller om sit yndlingsmenneske, Smut, en sød pige. Smut bliver væk under en tur til stranden. Hunden finder hende nærmest ved et tilfælde, og hædres for sin bedrift, uden helt at forstå det. Hunden er fortæller, og dens opfattelse og beskrivelse af verden bærer på en underfundig humor: Smut har pels på hovedet og de kører til stranden i en sjov blå æske – underforstået: bil. Billederne er løst tegnede, i en let sjusket stil med brug af store farveflader. Det er en rar og glad bagatel for børn fra 4 år. Fin forside med Smut og hunden, som var det et feriesnapshot, er fint dækkende for indhold.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 1999

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 31. maj 1999

Der er ansatser til noget virkelig sjovt og spændende i denne engelske billedbog for børnehave- og børnehaveklassebørn. Fortælleren er en hund, som beskriver menneskene omkring den som kæledyr, med samme lidt overbærende tonefald, som talrige børnehistorier med modsat fortegn. Det er en sjov idé, som meget hurtigt bliver forstået selv af små medlyttere. Dermed er der lagt op til gode grin, meddigtning og sikkert også lidt eftertanke. Når man kommer til at fundere over noget, som ellers synes ganske selvfølgeligt, har billedbogen gjort et godt stykke arbejde. Mange af hundens iagttagelser er skægge - især beskrivelserne af sommerdagen på stranden og forældrenes reaktioner, da de ikke kan finde deres pige. Andre af de situationer, som vi ser med hundens øjne, forekommer derimod temmelig rutineprægede og ret platte, så man kan desværre ikke sige, at standarden holder hele vejen igennem. Det gør de ekspressive, finurlige billeder derimod. Der er vildskab, respektløshed og heftige kulører i Neal Laytons malerier, som nok læner sig op ad børns billedsprog, men samtidig har sit eget, markant voksne udtryk.



Informationer og udgaver