Forfatteren, Henning Mortensen har gjort det for femte gang: skrevet nok et bind i romanbiografien om Ib Nielsen og hans familie. Det er ligesom de tidligere bind fremragende skrevet, berettet med en følsomhed, der fanger læserens indlevelsesevne samt med en poesi så virkningsfuld, at den får en nærmest magisk styrke. Vi er tidsmæssigt nået helt op til vore moderne tider, moren og faren er blevet skilt, og børnene er blevet voksne. Det er vinter med voldsomt snefald. Ib bliver kaldt ind på hospitalet, hvor moren er indlagt efter et selvmordsforsøg med piller. Hjertet slår, mens hjernen er død, og det er et spøgsmål om kort tid, inden døden indtræder. Om natten våger Ib ved morens seng og minderne om hende og egen barndom trænger sig på. Den kunstnerisk litterære styrke viser sig i det nuancerede sampil mellem nutidsrammen og de mange minder og episoder fra fortiden. Det gør, at dette værk (skønt væsentligt kortere) holder fuld flyvehøjde med de foregående bind. Man forventer litterær kvalitet, psykologisk indsigt og underholdning, når man går igang med et nyt bind af Ibs krønike. Disse forventninger indfries tilfulde.