Fortælleren kommer under en rekonvalscensperiode til at genlæse Paul Gallico's Snegåsen, hvilket dels vækker hans interesse for fugle i almindelighed, dels tænder en besættelse for snegæs i særdeleshed. Han beslutter at følge snegæssene i deres forårstræk fra den mexicanske Golf til det arktiske Canada. Det bliver en lang tur gennem det nordamerikanske kontinent bestemt af vejret og gæssenes tempo. Undervejs møder han med åbent sind venner og hjælpere samtidig med han repeterer nødvendig viden om fugle og -træk, så romanen delvist bliver en lille ornitologisk lærebog. Det kan lyde kedeligt, men er det absolut ikke. Fiennes er en utrolig god skildrer af alt på hovedpersonens vej fra medpassagerers tøj og historier til geologi og arkitektur og ikke mindst fuglelivet. Resultatet er en meget smuk og levende fortælling, der sine steder minder om fx Carsten Jensens rejsebøger og forholder sig til selve rejsens natur: splittelsen mellem udlængsel og hjemve. Som i alle gode dannelsesromaner befrir hovedpersonen sig til slut for spændingen mellem de to poler og finder ikke blot snegæssenes, men også sit eget hjemsted.