Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Snehvide og de syv nye dværge


Beskrivelse


Genfortælling af eventyret om Snehvide og de syv dværge. I denne version er Snehvide modig og klog med masser af mod på livet og på at opleve hele verden. Højtlæsning for 5-8-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2022

af

af

Mette Balle Christensen

d. 5. aug. 2022

Genfortælling af eventyret om Snehvide og de syv dværge. I denne version er Snehvide modig og klog med masser af mod på livet og på at opleve hele verden. Højtlæsning for 5-8-årige.

I denne gendigtning af det klassiske eventyr er Snehvide ikke den smukkeste, men i stedet den modigste i landet. Udskiftningen af det ene ord, gør historien helt anderledes. Næsten alle elementer fra det oprindelige eventyr er med, men de har allesammen et tvist, hvor det at være modig har stor betydning. Fx da jægeren tager Snehvide med ud i skoven for at dræbe hende, er det ikke ham, der slipper Snehvide fri, men i stedet hende selv, der snedigt og modigt slipper væk. De syv dværge, Snehvide bor hos i skoven, er også gendigtet og er i denne historie en skøn blanding af mænd og kvinder, der kommer fra flere steder i verden.

Et nutidigt og aktuelt take på en gendigtning af Brødrene Grimms eventyr om Snehvide. Fortællingen læner sig fint op af tidens fokus på modige og stærke piger. Bogen er gennemillustreret med smukke tegninger i skønne farver.

I samme genre findes fx Eventyr om modige og seje piger.