Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Snestorm


Beskrivelse


Krimi. Vilhelm farer vild i snestormen og hvirvles ind i en spændende terroraktion.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2013

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 6. nov. 2013

Nr. 49 i den letlæste krimiserie Let-krimi, som henvender sig til krimilæsere på mellemtrinnet (fra 9 år). Denne bog appellerer med sit plot og persongalleri specielt til drenge.

Det er snestorm, forældrene skændes, men Vilhelm begiver sig ud på en tur for at besøge sin kammerat. Han farer vild, kommer ud på isen og ender til sidst ude på en lille ø. Det viser sig, at han ikke er alene, idet et par maskerede mænd er i gang med at sætte et missil op. Vilhelm forsøger at flygte, men fanges af de bevæbnede mænd, en russer og en dansker. Lige da russeren vil skyde Vilhelm, bliver han angrebet af en ulv med rabies. Samtidig dukker kystvagten op. Det viser sig, at paven er på vej i et fly for at besøge Danmark, og at de to terrorister ville have skudt pavens fly ned. Bogen giver ikke nogen forklaring på forsøget på terrorhandlingen. De to terrorister bliver beskrevet sort-hvidt - russeren er skruppelløs, mens danskeren er lettet over, at Vilhelm ikke er blevet skudt! Bogen er dialogfyldt, med korte sætninger og afsnit. Forfatteren har skrevet adskillige lette krimier, men er også "far" til bøgerne om Orla, fx Orla i cirkus.

For målgruppen findes ikke andre krimier med terrorelement. Bogen ligner layoutmæssigt de andre bøger i serien.

En meget spændende letlæst krimi, der holder læseren fanget fra første til sidste side, hvor mysteriet endelig opklares. Drenge-krimifans på mellemtrinnet vil ikke blive skuffet.