Dette er forfatterens anden bog om Snude Snudesen. I 13 historier fortælles en række dannelseshistorier om sammenstødet mellem land og by og håndens arbejde overfor åndens. Snude er en drømmer og forelsket i Snudelil, men det er der også andre drenge i klassen der er. Snudes far, Snabel, mener at lærere er de dovneste i hele verden og at myren er det klogeste dyr i verden, på grund af dens flid. Snude suger til sig af verden og forsøger at finde sig selv. Bogen er illustreret med en række tuschtegninger, der ligner vittighedstegninger, de tilfører ikke historierne noget. Sproget er nuanceret og velfungerende. Bogen har noget på hjerte, men der skal en ildsjæl der brænder for bogen og dens ideer i skolen eller hjemmet, for at børn fra 7 år vil lytte. Børn fra 11 år kan læse bogen. Bogens forside er præget af farven gul og en tegning af Snude. Bogen er på mange måder et paradoks, der er ikke helt kongruens mellem form og indhold, hvilket betyder at bogen, om end sympatisk, ikke virker helstøbt og ej heller helt fungerer på egne præmisser.