Forfatteren har tidligere skrevet bøgerne Den sociale Komedie, De intellektuelles vej til magten og Den økologiske krigsførelse. Måske skulle forfatteren holde sig til den slags emner, forhistorierne om Snude Snudesen, som skal forestille at være morsomme, er ikke blevet det. De kunne måske være blevet det, men de fortaber sig i et sendrægtigt og omstændeligt sprog. Der manglersimpelthen gnist og nerve. Til gengæld er der så mange ubegribelige spring mellem nutid og datid, at der ikke kommer effekt ud af det. Indbyggerne på Snudeegnen er karakteristeret ved nogle enormenæser. Det giver anledning til nogle sjove navne, og så er den morsomhed ude. Drengen Snude Snudesen bor sammen med sine forældre på Snudegården, og hans far er meget streng. Derfor lader Snude siglet lokke på eventyr, som bringer ham vidt omkring. Han kæmper mod en drage i Kina og lokkes til Amerika som guldgraver... og meget mere. Her og der er der så problemer med Børge Brækjern og KalleKnytnæve. Der er ogsåproblemer i at være lun på den dejlige Snudelil, for det er Søren Spætsnude også. Krogh Madsens tegninger liver hist og pist op, men gør ikke bogen morsommere. De potentiellelæsere vil være børn mellem ca. 9 og 12 år, som fanges ind af den kulørte forside.