Social kompetence er et yderst aktuelt tema i folkeskolen, et område, hvor der forventes meget, men hvor der ofte kun iværksættes tiltag, når en akut situation kræver det. Social kompetence og problemadfærd i skolen præsenterer den viden, man i dag har om problemadfærd i skolen. Bogen beskriver omfanget af problemet og drøfter, hvordan problemadfærd kan forstås. De faglig-historiske linjer danner baggrund for en grundig gennemgang af nyere forskning og erfaringer. I bogen overvejes det, hvordan en alternativ forståelse af problemadfærd kan bidrage til at iværksætte de mest effektive foranstaltninger i skolen. Forfatteren belyser emnet både fra skole-, klasse- og elevniveau i et løsningsorienteret perspektiv. Temaet klasseledelse er centralt i bogen og beskriver, hvordan lærerne ved at styrke deres professionelle kompetence kan bidrage til at skabe et godt læringsmiljø. Bogen bevæger sig fra et problemorienteret til et resurseorienteret perspektiv, hvor social kompetence står centralt i skolens forebyggende arbejde. I mødet med et socialt kompetencefremmende skolemiljø kan eleverne lære at mestre sociale udfordringer og konflikter. Forfatteren beskriver, hvordan skolen kan stimulere social læring til fordel for den enkelte elev og hele klassen. Sociale kompetence er også et nøglebegreb for udvikling af den rummelige folkeskole, hvor rummeligheden ofte mislykkes, mere på grund af manglende sociale færdigheder hos elever med specielle behov end som følge af besvær med faglige færdigheder. Bogen henvender sig til lærere og studerende i læreruddannelsen, pædagogik og psykologi, efteruddannelse af lærere, men også andre faggrupper kan finde bogen interessant og praktisk anvendelig.