Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Søren Skoleost & Megarobotten mod moskitomutanterne fra Merkur : det andet osteeventyr


Beskrivelse


Musen Søren og hans ven, den kæmpestore robot, kommer på arbejde, da deres by bliver angrebet af gigantiske myg, der kommer helt fra planeten Merkur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Bo Knudsen

2006

Muntert og fornøjeligt til oplæsning for de ca. 5-8 årige. Og sjove bøger er absolut en mangelvare. Bøgernes udstyr ser desværre ikke ud til at være særlig holdbart. Det tynde grålige papir holder ikke længe, og siderne med det såkaldte "Vend-o-rama" vil hurtigt gå i stykker. "Vend-o-rama" er 23 sider midt i bogen, hvor man ved at bladre en side lynhurtigt frem og tilbage, får skabt bevægelse i billederne. I det hele taget minder bøgerne om tegnefilm. Cartoon Network i bogform. Den korte tekst og de mange enkle s/h tegninger med kraftig konturstreg giver tilsammen en helhed, der er hurtigt læst. Selvom der er over 120 sider og 11-15 kapitler, læses hver bog let i et "hug". Søren er en lille mus, der bliver drillet i skolen. Det holder dog op, da han får en stor robot som ven. I den første bog vil Professor Stinker have sin robot tilbage, i Søren Skoleost & Megarobotten mod moskitomutanterne fra Merkur invaderes byen af kæmpemyg fra planeten Merkur, og i Søren Skoleost & Megarobotten mod voodoogribbene fra Venus er der ligeledes invasion, og hver gang kommer det til (vend-o-rama)kamp mellem robotten og monstrene. Til slut er der trin-for-trin anvisning på, hvordan man tegner bogens figurer. Serien om Kaptajn Underhyler, Kaptajn Underhylers eventyr (2003) m.fl. er af samme forfatter.