Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sørøverens søn


Beskrivelse


Prinsesse Marina skal giftes med den spion, som kan afsløre den frygtelige sørøver Sortskægs gemmested. Men det er ikke helt, som Marina kunne tænke sig.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2000

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 5. maj 2000

En sød historie for de gode begynderlæsere. Den lille prinsesse Marina er af sin far, kong Kylius, blevet lovet bort til den, der finder den frygtelige sørøver Sortskægs gemmested – det er Marina ikke glad for. Hun går ned på stranden, og her finder hun en due med et brev fra Sortskægs søn, Bernik, der vil væk fra den kedelige sørøverø. Marina sender duen tilbage med et brev til Bernik. Uheldigvis finder Marinas far Berniks brev og sejler ud for at fange Sortskæg. Men sørøver Sortskæg finder også Marinas brev og tager med sit sørøverskib ud for sænke kongens skib. Det ender med at begge skibe synker, men alle bliver reddet. Marina og Bernik bliver glade for hinanden, så kongen og Sortskæg slutter fred. De lidt stiliserede illustrationer er fremstillet på computer og passer fint til teksten. Som de øvrige bøger i Halvmåne-serien har bogen et fint layout og fremtræder indbydende i hele sit udstyr. Bogen kan læses af gode læsere fra 3. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2000

af

af

Søren Roth

d. 5. maj 2000

I serien Halvmåne-serien, som har til formål at give begynderlæsere mere udfordring og den øvede en lettere tekst, foreligger her en ny titel. Prinsesse Marina sniger sig til at overvære, at hendes far udlover hende som dusør til den, som afslører den frygtelige sørøver Sortskægs gemmested. Men tilfældigt finder hun en flaskepost fra Bernik, Sortskægs søn, som beder om hjælp til at forpurre Sortskægs idé om, at Bernik skal giftes med Marina. Da det store sørøverslag skal stå er Marina til stede og Bernik bliver alles redningsmand. Det er en lille sød sørøver/prinsessehistorie med en forudsigelig handling og uden det store sørøvergys. Bogen har en læsevenlig opsat tekst, og vil give begynderlæseren en læseoplevelse. Bogens illustrationer er computerfremstillede, det er en lang række tegninger i brunlige/gule farver i en meget flad streg, som fungerer i forhold til teksten, men ikke rummer den store kunstneriske nerve. Bogen er anvendelig som de øvrige bind i serien og kan læses fra omkring 9 år.