Afhandlingen "Solidaritet: anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft" udvikler og begrunder et normativt solidaritetsideal i lyset af idealet om at gennemføre en kritisk analyse af udviklingstendenser i samfundet. I afhandlingens første del redegøres for de videnskabsteoretiske præmisser. I anden del udvikles idealet, og solidaritet bestemmes som et overbegreb for anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft. En retfærdig anerkendelsesorden bliver i dette perspektiv forudsætningen for menneskelig selvrealisering og samfundsmæssig sammenhængskraft. I afhandlingens tredje del gennemføres en kritisk analyse af samfundsudviklingen på tre niveauer: først en analyse af udviklingen i den moderne kultur. Dernæst en analyse af velfærdsstatens og velfærdspolitikkens udvikling i Danmark med særligt fokus på social- og beskæftigelsesområdet, og endelig en analyse af velfærdspolitikkens omsætning over for borgerne i socialforvaltninger og jobcentre. Analyserne viser, at der er en afgrund mellem det udviklede solidaritetsideal og de sociale realiteter. På den baggrund peges på behovet for en omfattende samfundsmæssig, velfærdspolitisk og institutionel fornyelse. Det ses som forudsætningen for, at modernitetens destruktive muligheder kan holdes i ave, at velfærdsstatens store fortælling om gode leveforhold for alle kan realiseres, og at krænkelser i mødet mellem system og borger kan minimeres.