Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde

Begge forfattere er lektorer ved RUC og grundlaget for deres bog er et forskningsprojekt, hvor man har interviewet 25 dårligt stillede borgere om deres erfaringer omkring krænkelser i det sociale system, samt et antal socialarbejdere, administrative ledere og socialpolitikere. I bogens 1. del redegøres for det teoretiske grundlag, der først og fremmest tilskrives Axel Honneth - en af Habermas' efterfølgere. Anerkendelse er den universelle betingelse for menneskelig identitet og opblomstring. Anerkendelsestanken bør derfor være et ideal i det sociale arbejde. Begrebet dømmekraft er omdrejningspunktet i bogens 2. del, idet de normer og magtformer, som er til stede i de sociale institutioner ofte udgør en barriere mod anerkendelsen, og sætter sig igennem som en institutionel dømmekraft, der usynliggør borgernes egne værdiforestillinger og vision om et godt liv. I 3. og sidste del omsætter forfatterne idealet om anerkendelse til handlingsanvisninger for god socialpolitik, god socialforvaltning og godt socialt arbejde. Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler og visse universitetsstudier, og til praktikere, der arbejder med socialt arbejde. Fornem bog med stærke og velunderbyggede holdninger. Litteraturliste og noter.

Læs hele vurderingen