Romaner om fraskilte gymnasielærere i midtvejskrise er set før. Noget nyt er, at DKP'eren, Sonny, i stedet for at gå i hundene går ind i politik. Som løsgænger redder han den siddende S-SFregering og bliver ved en politisk studehandel kulturminister. Med bidende ironi bygger N.M. sin samfundssatire op. Pampere, gymnasielærere, 80'er lyrikere spiddes. Især udleveres 68-generationen,der har svært ved at finde et politisk ståsted i »realitets« firserne. Oprøret er kvalt i småborgerlig parcelhusidyl. Bag humoren mærkes alvoren: de unge BZ'eres konfrontationer med politiet. Erder håb for disse svigtede unge? Bogens Sonny finder selv en mulig fremtid i sin forelskelse i en ung, kvindelig lyriker. Kærlighed som forløser kan accepteres af såvel venstre- som højrefløj.Desværre omfattes Sonny (forfatterens talerør?) ikke af selvironi. Den velskrevne samfundssatire fortjener vid udbredelse, men vil især appellere til den, der har oplevet ungdomsoprøret. Til demder kender N.M.sintellektuelle, venstrefløjs-terminologi.