Musik / rock

Som børn på ny


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 19. nov. 2017

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 19. nov. 2017

"På sit fjerde album Som Børn På Ny lyder hun helt afklaret og med en ny ro med i sjælen. De hårde angreb er erstattet af forsoning og troen på, at det kan lysne. Men det er så ikke den musikalsk tone på albummet, der er rugende og mørk med et er køligt sus over melodierne. Men det underbygger til gengæld følelsen af at slippe fri ... Som Børn På Ny er også lyden af en sangskriver, der efterhånden har fundet sig selv, men formodentlig allerede er på vej videre".


Jyllands-posten

d. 12. nov. 2017

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 12. nov. 2017

"Som datter af en kendt solist (...) er [Mathilde Falch] i den klassiske forsvarsposition, hvor hun skal bevise, at hun kan selv. Og salgsmæssigt har hun ikke valgt den nemme vej med et udtryk, der tilstræber troværdighed og nysgerrighed. Men det lysner for den flittige livemusiker. Hun er i fuld gang med at skaffe sig publikum landet rundt, og nu spiller hun en trumf med sit fjerde album, der er hendes hidtil bedste. Udtrykket kombinerer slæbende filmisk triphop fra 1990'erne og dyster synthrock fra 1980'erne. Kald det trip-rock. Falch er ingen blændende sangerinde, men hendes semi-talte sang er karismatisk. Ikke mindst i den musikalsk uslebne "Alle veje", hvor hun holder fordærvs-romantik ud i strakt arm. Det er en fascinerende monolog med hypnotisk tiltrækningskraft ... Falch når med sit udspil lige at stemple ind som kandidat til toplisten over årets bedste danske album".


Information

d. 5. jan. 2018

af

af

Klaus Lynggaard

d. 5. jan. 2018

"Her har [Falch] endelig fået en erfaringsmasse, der svarer til den tyngde og dybde, hun altid har tilstræbt, og trods albummets tungsindige tone bliver man som lytter alligevel opstemt over at høre et sådant talent forløses ... Lidt flere farver på paletten ville næppe skade, på den anden side fastholder det den alvor, der præger foretagendet, idet Falch mener hvert et dyrebart ord, som afsynges med hendes karakteristisk dybe, men dog så sårbare stemme. Som modvægt til tjald og faldera er Falch en nødvendighed, her rapporteres fra de ødelagte steder i sindet, de fleste af os har besøgt og så udmærket kender, men som vi ofte bagatelliserer eller fejer ind under det famøse gulvtæppe for ikke at ødelægge den gode stemning. Dér viser Falch vejen med sit mod til at kalde tingene ved rette navn".