Alt hvad Krasilnikoff tidligere har skrevet blegner ved siden af hans nye roman. Temaet i sig selv er ikke ualmindeligt: en 39-årig kvinde ligger på hospital for at få fjernet det ene bryst oggennemlever her i angst og febervisioner sin barndom. Linda bliver født på Stigsnæs under krigen, I 1943, faderen er daglejer og fisker, altså et fattigt miljø. Som 10-årig brænder familiens hus,og den må flytte til Skælskør under lige så beskedne forhold. Linda, hvis situation nu er et halvt opløst ægteskab og 2 børn, henvender historien til sin 16-årige datter. Hvorfor gik det sådan,hvorfor fik hun ikke noget ud af de muligheder, der var. Det får vi ikke noget svar på, men Krasilnikoff ikke blot indkredser dette tabte miljø i Stigsnæs, hvor alt nu bare er olieraffinaderier, ogsenere i Skælskør; han udsuger det nærmest for alle de farver, lyde og lugte, som det har for en pige med et følsomt sind. Det er en bog, hvor mennesker, natur og miljø udgør en helhed.