Her følger 2. del af den planlagte trilogi om verden og mennesker i forandring - stadig set gennem den midaldrende, venstreorienterede fotograf Claras linse. Inge Eriksens romanprojekt går ud på at skildre sammenhængen mellem det politiske og det private som en kaotisk bevægelse, der ikke lader det engagerede menneske uberørt. I politisk tid bevæger vi os fra slutningen af 1991 via diverse EU-afstemninger, Bosnien, nationalismebevægelser, Ruslands krise, 18. maj-urolighederne frem til Mandelas indsættelse som præsident i 1994. På det private plan genoptager Clara sit intense kærlighedsforhold til den unge dansk-indiske Kim, og det er dette forhold der bliver omdrejningsaksen og målestokken for det intellektuelle paradigmeskift, romanen forholder sig til. I dette bind spiller forholdet til især veninderne en mindre central rolle. Romanen udnytter stadig sine virkemidler effektivt og fascinerende ved at blande ingredienserne til et helt særlig mix af intellektuelle, frelste, banale, irriterende og højstemte tanker og stillejer, som henvender sig til et veluddannet, politisk interesseret og nok især kvindeligt publ.