"Vi møder en herre, som stadig føjer en helt egen drejning til den folkelige amerikanske musiktradtion, idet lytteren præsenteres for en collage af nyt og ældre, sange side om side med instrumentale indslag. Selv kalder Parks albummet en fejring af en "skamløs dedikation til selve definitionen af americana", som her ikke skal forstås som noget med ternede skjorter og akustiske guitarer, men som derimod amerikansk populærkultur fra længe før, Presley kunne vrikke med hofterne".
