Musik / rock

Songs for Judy


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 7. jan. 2019

af

af

Henrik Friis

d. 7. jan. 2019

"Songs for Judy endnu et givtigt tilbageblik på en særdeleles produktiv periode i canadierens karriere. Men hvor Hitchhiker - udgivet for godt et år siden - var et akustik studieudspil fra 1976 vraget dengang af hans pladeselskab, er dette solo-optrædener fanget samme år, som Young brugte som koncertstart under en turné med Crazy Horse ... Egentlig kassette-optagelser ikke tiltænkt udgivelse, men de 22 numre holder også lydmæssigt flot vand: Young med distiskt guitar, banjo, klaver og den følte mundharpe ... Altså sange både fra midterbanen og grøften (som han selv definerede kampen med den omklamrende berømmelse i de år), men altid intenst, rastløst - og nødvendigt. Young-fans kan trygt investere".


Jyllands-posten

d. 11. dec. 2018

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 11. dec. 2018

"Intet er (...) blot i nærheden af at blive middelmådigt på livepladen 'Songs For Judy' med Neil Young, som - med denne sublime optagelse fra en amerikansk turné i 1976 - bekræfter, at 'Heart of Gold', 'After the Gold Rush' og 'The Needle and the Damage Done' hører til blandt de allerbedste rockballader i musikhistorien. Der er tilmed mindre kendte numre på denne udgivelse - blandt andet 'No One Seems to Know', der ikke før har været inkluderet på en officiel udgivelse".


Berlingske tidende

d. 21. dec. 2018

af

af

Rasmus Junge

d. 21. dec. 2018

"Neil Youngs »Songs For Judy« er ikke en homogen koncertoptagelse. I 1976 var canadieren på turné, og som et særligt twist stod han selv for opvarmningen med en mikrofon, akustisk guitar, banjo og klaver, og det er numre fra forskellige stop på turneen, som nu bliver foreviget på én samlet udgivelse. Som albumværk betragtet er den røde tråd selvsagt lidt flosset, og med en spilletid på 119 minutter er udgivelsen også (...) for lang ... Han formår i de fleste tilfælde at skære ind til sangenes melodiske kerne, uden at man savner albumversionernes mere detaljerige udgaver. Og så er Youngs snak mellem numrene ret underholdende, doseret med lige dele underspillet deadpan-humor og syrlig sarkasme".


Politiken

d. 4. dec. 2018

af

af

Kim Skotte

d. 4. dec. 2018

"Der går en lige linje fra 'Hitchhiker' [2017] til det 'nye' livealbum 'Songs for Judy'. I efteråret 1976 tog Young på turné med Crazy Horse, men hver koncert blev indledt med et akustisk solosæt. Disse har altid haft et særligt ry blandt Youngs fans og dukker nu op fra Youngs omfangsrige arkiver som et logisk efterspil til 'Hitchhiker' ... Optagelserne er plukket fra hele USAturneen (...) Strikket sammen til en lang soloakustisk koncert på 119 minutter ... langt det meste lyder godt. Banjoakkompagnerede 'Human Highway' og 'Mellow Mind' er utroligt fine udgaver, og udgivelsens små skurrende skønhedspletter er ikke nok til at forstyrre indtrykket af et frugtbart vadested i Neil Youngs karriere".