Sophia Brahe (1556-1643), Tycho Brahe's søster, er hovedpersonen i Brita Hartz' romanbiografi. Forf., kendt fra bl.a. flere historiske børnebøger, fokuserer på årene 1588-1602, perioden mellemSophias første og andet ægteskab. En usædvanlig kvindeskæbne kommer frem: S. var ikke mindre begavet end sin berømte broder, studerede kemi og genealogi i en tid, hvor kvinders status satte snævregrænser. Om end ombejlet af flere havde hun kun øje for den forgældede adelsmand Erik Lange. Brød med familien og fulgte ham til udlandet, hvor de måtte hutle sig frem. Bogens billede af en tid,hvor skelnen mellem naturvidenskab og heksekunst ikke altid var klar, virker troværdigt, ligeså scenerne fra Hven, hvor den knarvorne Tycho misrøgter sit len til fordel for stjernerne. S. fremstårsom en skikkelse splittet mellem følelse og fornuft, takket være indsigt og begavelse mere end aner hun tankens frihed, samtidig er hun emotionelt bundet til "katastrofemennesket" Erik Lange. Dennedualisme, der gørS. til mere end blot en ordinær person, giver bogen fylde. Sophia Brahe fremstår som en romanbiografi, hvor såvel fiktive elementer som det historisk-faglige indhold virkerudmærket tilgodeset og udmærket sammen.