Film / fiktion / animationsfilm

South Park - the hits. Volume 1


Beskrivelse


Børnene i South Park, Stan, Kyle, Cartman og Kenny bander så det er en fryd mens de prøver kræfter med det overnaturlige, det ekstraordinære og det helt vanvittige. For dem er det blot en naturlig del af dét at vokse op i South Park.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2011

af

af

Frans Rasmussen

d. 30. mar. 2011

Et pragtfuldt udvalg af de bedste episoder af South Park til glæde for kendere og forargelse for dem, der vil forarges. Fra 15 år.

Denne amerikanske tegnefilmserie har siden 1997 kørt over 14 sæsoner med 206 episoder. Hovedfigurerne er de fire 8-årige drenge Kyle Broflovski, Stan Marsh, Eric Cartman og Kenny McCormick. Cartman er den irriterende tykke dreng, Stan er den kedelige dreng, der ligger under for amerikanske, moralske værdier, der dog rykkes mange gang. Kyle er jøde - og den fattige Kenny bliver i de fleste afsnit slået ihjel på de grusomste måder. De bor i flækken South Park i Rocky Mountains, hvor voksenverdenen er en kulisse til deres grænseoverskridende aktiviteter. Her foreligger et udvalg af de bedste afsnit, udvalgt af skaberne Trey Parker og Matt Stone selv.

Med sin ramme omkring en flok børn og familielivet lægger serien sig op ad både Simpsons, Beavis and Butt-Head og Futurama. Men også ad Radiserne med sine enkle figurer. Indholdsmæssigt er den dog helt sin egen. De fire drenge gør alt det, man ikke må. Intet emne er helligt. Der gøres politisk ukorrekt grin med både religion, negre, bøsser, jøder, grimme, tykke og sindssyge. Intet er helligt. Heller ikke kendte personligheder.

Animationen er enkel som i Jannick Hastrups tidlige Cirkeline-film. Det bevidst primitive udtryk danner en perfekt ramme om en utrolig idérigdom i historierne, der er stærkt grænseoverskridende og konstant overraskende. De spiller op mod alle moralbegreber og er forfriskende uartige.