American psycho
Bret Easton Ellis
Digte fra eksilet der i form af erindringsglimt og politisk engagement kaster lys over Afghanistans historie og afspejler forfatterens baggrund i pashtonsk sprog og kultur.
Beskrivelse
Minder om
Rosenfingrede daggry
Khashayar Naderehvandi
Termin : en fremstilling af vold i Norge
Henrik Nor-Hansen
Forladte dage
Elena Ferrante
Knoglemarv lavendel
BMS (forfatterkollektiv)
Dem bjergene åd : efterladte digte
Otto Oktavinian Orthonikidze
Brecht i udvalg
Bertolt Brecht
Olavs drømme : fortælling
Jon Fosse
Jeg vil ikke tilbage : digte fra dage med COVID-19
Caspar Eric (f. 1987)
Mordet på kommandanten. Bog 1 : En ide viser sig
Haruki Murakami
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 9. mar. 2010
af
af
Jens Hjøllund
d. 9. mar. 2010
Disse fine digte, oprindelig skrevet på pashto, af den afghanskfødte eksildigter Abdul Malik Beakasyar, kan formidles til de mange læsere af Drageløberen og Under en strålende sol.
Abdul Malik Beakasyar, (f. 1963), er født og opvokset i Afghanistan i en bjergprovins vest for Kabul og kom til Danmark som flygtning i 1989. Samlingen er Beakasyars første selvstændige udgivelse på dansk og rummer et udvalg af tekster fra de fem digtsamlinger han har udgivet i Afghanistan. Udvalget - der er blevet til i et tæt samarbejde mellem oversætter og forfatter - rummer eksempler på digte der tematiserer flygtningens oplevelse af hjemløshed og "sprogløshed", over politiske digte, der tager udgangspunkt i hjemlandets krigshærgede historie, til sansede erindringsglimt fra barndommens landsby og en traditionel og naturbundet livsform som er blevet smadret af en nutid, hvor "døden har pantsat alt liv". Udvalget rummer udelukkende eksempler på Beakasyars "moderne" digte, og ikke på hans brug af hjemlandets klassiske, bundne digtformer, som vanskeligt lader sig oversætte.
Afghansk poesi er meget sparsomt repræsenteret i dansk oversættelse, men nogle få tekster af afghanske lyrikere - udvalgt og introduceret af Beakasyar - findes i antologien Verdenshistorier : en alternativ kanon, 2009.
Digtene rummer udtryk for såvel flygtningens oplevelse af tab og fremmedhed som for politisk engagement og personlig erindring. De pendler mellem afmagt og håb, men så godt som rensede for patos og retorik.
