Film / fiktion / kærlighed

Spillets regler : fantaisie dramatique


Beskrivelse


Flyverhelten André Jurieux er ulykkelig, fordi hans elskede Christine er gift med markis de la Cheyniest. Trekantsdramaet tilspidses, da André inviteres til selskab hos markisparret. Det hele ender tragisk, da André ved en fejltagelse skydes ned på vej til stævnemøde!

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2012

af

af

Ulrich Breuning

d. 6. feb. 2012

Jean Renoirs foruroligende mesterstykke fra 1939 er en klassiker med appel til et frankofilt publikum samt mennesker med interesse for filmhistorie og filmhistoriske milepæle. For filmstuderende et must og for filmelskere en uundværlig darling.

André Jurieux lander sit fly efter en bedrift og modtages som en helt. Men der er ingen glæde hos piloten, fordi hans elskede ikke dukker op for at modtage ham. Christine er nemlig gift med markis de la Cheyniest, og trekantsdramaet tilspidses, da André via vennen Octave inviteres til landligt selskab hos markisparret. Og det hele ender tragisk, da André ved en fejltagelse skydes ned på vej til stævnemøde med sin elskede Christine. Filmens skildring af overklassens rituelle forstillelse og kærlighedens flagren skabte skandale ved premieren. Filmen blev først klippet ned, siden forbudt, og negativerne brændte under et af 2. verdenskrigs bombardementer! Men Spillets regler blev rekonstrueret og nu fortjent hyldet som et mesterværk, hvis betydning for nye generationer af filmskabere ikke kan overvurderes.

Filmen er en forvekslingskomedie med referencer til Beaumarchais' og Mozarts Figaros bryllup, en social sædeskildring og en allegori over den krig, som lå lige om hjørnet. Jean Renoir (1894-1979) er søn af den impressionistiske maler Pierre-Auguste Renoir og har signeret flere mesterværker som for eksempel Den store illusion, 1937. Instruktøren spiller selv rollen som Octave.

En sikker plads i et klassikerbibliotek over verdens bedste film.


Berlingske tidende

d. 24. feb. 2012

af

af

Jacob Wendt Jensen

d. 24. feb. 2012


Weekendavisen

d. 30. mar. 2012

af

af

Nikolaj Mangurten Rubin

d. 30. mar. 2012