Spil / computerspil

Spiritfarer


Beskrivelse


Som den unge kvinde Stella er du færgemanden, der skal lede døde sjæle fra de levendes rige til dødsriget. Men det er ikke en simpel tur, for de døde sjæle har brug for hjælp til at give slip på livet. Fra 12 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 24. sep. 2021

Som den unge kvinde Stella er du færgemanden, der skal lede døde sjæle fra de levendes rige til dødsriget. Men det er ikke en simpel tur, for de døde sjæle har brug for hjælp til at give slip på livet. Fra 12 år.

Spilleren er Stella, en spiritfarer, hvis store husbåd sejler sjæle fra de levendes rige til dødsporten, The Everdoor. Ånderne, i form af antropomorfiske dyr, skal hver især have hjælp til at give slip på livet, så Stella skal hjælpe dem med at opfylde deres sidste ønske. Stella lytter til åndernes livshistorie og sørger for at de har et godt sted at bo og god mad til rejsen. Derfor er der en del crafting og ressourceindsamling, når husbåden skal bygges om til at akkommodere endnu en ånd med nye behov.

Spiritfarer er et rørende spil om at sige farvel til dem man elsker og give slip. Det er samtidig også et roligt spil med utrolig smuk grafik, der til trods for det seriøse emne, formår at skabe en afslappende atmosfære. Jagten på ressourcer, der findes på øer, som husbåden kan sejle til, bliver en smule ensformig og tempoet og stemningen er næppe for alle. På engelsk. PEGI 12.

Der er flere indie-spil, der har samme stemning eller tematik - fx Pyre, Wandersong og Night in the Woods, men de ser ikke ud til at være tilgængelige på bibliotekerne.