Sporvogn på Mælkevejen

Denne nye roman afslutter den trilogi, hvis første og andet bind udgøres af Månen ved det ikke, 1990 og Mens tiden tænker på noget andet, 1993. Når Niklas Rådstrøm udsender nye værker, har man lov til at nære store forventninger, og denne roman indfrier dem alle tilfulde. Et gennemgående tema i denne roman-trilogi er forholdet mellem barnet, forældrene og bedsteforældrene. Den nye historie fortælles af den voksne arkitekt, som tænker tilbage på sine forældre og sin barndom i Sverige i det hele taget. Faren var musiker og moderen journalist på en avis. Her skildres verden anskuet gennem et følsomt og ensomt barnesind. Den meget musiske og ubetænksomme far, der skuffer sin søn (og sin kone) gang på gang, og den hårdtarbejdende mor, der prøver at få det hele til at hænge sammen. Det er gjort overmåde nænsomt og poetisk i selve udtrykket og med en overvældende styrke i virkningen. Forfatteren ejer en usædvanlig god forestillingsevne, hukommelse og litterær formåen. Han færdes i mange dimensioner og ved, at skyggerne rummer andet mørke end nattens. En enestående velskrevet og psykologisk skildring, hvis indhold som en kirurgisk skalpel skærer sig helt ind til hjertet af læseren.

Læs hele vurderingen