Stadsmusikanterne fra Bremen

Bogen som henvender sig til begynderlæsere fremstår gedigent og lækkert med stift bind, blanke sider og en fin, pædagogisk bogmærke-snor, som nok kan være anvendelig, når man som nybegynder, skal gnave sig gennem næsten 50 sider. Sproget er enkelt og sætningerne korte. Bogen er gennemillustreret og har delvist karakter af tegneserie med tale- og tænkebobler foruden hovedteksten. Bogen kræver næppe anden formidling end en forsidevisning.

Historien om de fire stadsmusikanter, der aldrig når frem til deres bestemmelsessted, eller nogensinde bliver musikere for den sags skyld, er en meget spinkel historie, som mest af alt ligner en kraftigt udbygget vittighed. Pointen med, at dyrene først skræmmer røverne væk og indtager deres hus og bagefter smider dem ud igen ved de rene tilfældigheders spil, rummer ikke større dybder eller skjulte lag. Harmløs underholdning. Bogen foregiver heller ikke mere. Illustrationerne er grove, enkle og en anelse pjattede.

Et af de mere muntre og skæmteagtige af Brødrene Grimms berømte samling. Fablen findes i mange udgaver. Bedst herhjemme kendes nok versionen med Svend Ottos forrygende illustrationer, som har en helt anderledes barsk og skræmmende karakter. Her er derimod tale om en selvlæser-version for de små, og derfor er det berettiget med en mere fjollet og letbenet variant.

En lækker lille bog med en enkel og humoristisk variant af Grimm-brødrenes i forvejen lidt fjollede fabel. Let at gå til og ikke for mange skjulte eller dunkle lag.

Læs hele vurderingen