En bog især for de 7-12-årige fans af serien, selvlæsning fra 9-10 år, og den vil nok også interessere en del lidt yngre drenge på grund af dens flotte billedside. Bøger af denne type er sikkert også inspiration til tegninger og måske leg.
Det er flot oplevelsesbog, som det for målgruppen, vil være spændende at gå på oplevelse i for fans af biograffilmene og tv-seriens adskillige sæsoner. De flotte farverige billeder er krydret med korte tekstafsnit, "datafiler" og faktabokse om fartøjerne, og der er 8 detaljerede tværsnit af udvalgte fartøjer, som fx Piratkampvogn og Malevolence. Der er typisk et opslag pr. fartøj, bortset fra de 8, hvor der også er et opslag med tværsnit med navne på forskellige detaljer på fartøjet. Bogens tekst kan godt virke lidt indforstået eller måske svær, hvis man ikke kender Clone wars-universet, men for fans er der næppe problemer. Bagest et fint og ret detaljeret indeks, hvor man udover navnene på de enkelte fartøjer og fartøjstyper, også kan slå op på personer, som fx Anakin Skywalker og Jaba the Hutt, og deres relationer til de forskellige rumfartøjer. Omslag passer til indhold.
Bogen er i familie med de andre Dorling-Kindersley bøger om filmene, deres univers og Dave Filoni, som fx Star wars - klonkrigene : universet, 2008.
En flot bog der nærmest vil låne sig selv ud til fans af filmene og tv-serien, og den er også for de mange Lego Star wars-byggere i målgruppen.