Bøger / faglitteratur til børn

Star wars - Sith-fyrsternes hævn på kryds og tværs


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2005

af

af

Bo Knudsen

d. 3. maj 2005

Stor og imponerende bog der meget detaljeret gennemgår de fartøjer, der er med i filmen Star wars - episode III - Sith-fyrsternes hævn. Den ligner helt de tre tidligere bøger, senest Star wars - klonernes angreb på kryds og tværs (2002/25). Billederne er det væsentlige, og her er til mange timers fordybelse. På hvert opslag er der en stor tegning på hvid eller sort baggrund, ofte med et kig ind i det indre af fartøjet. Et enkelt opslag kan foldes yderligere ud, så det fylder over en meter. Teksten er placeret omkring illustrationen i sædvanlig stil fra Dorling Kindersley, brødtekst, forskellige slags billedtekst og faktablokke. Her får vi en uendelig mængde oplysninger om alt fra brug til størrelse, våben og hastighed. Og det er kun for de indviede, for er man ikke inde i universet eller interesseret i det, er det svært at holde rede på de mange udtryk og begreber. Bogen kan bladres fra ca. 6 år, mens egentlig læsning først er aktuel fra ca. 11-12 år. Bogen vil også fascinere voksne fans.



Informationer og udgaver