En dag modtager soldaterne på en afsides beliggende russisk grænsepost et sløret nødopkald fra en forlængst nedlagt vejrstation. Da de tager af sted til vejrstationen, har de ingen mulighed for at forudse de rædsler, der venter dem der. Gyseragtig spændingstegneserie for unge og voksne.
Stort set alle Hermanns tegneserier er udsendt på dansk, og nu er det nystartede forlag Tegneseriekompagniet tilsyneladende i gang med at lukke de sidste huller. "Station 16" stammer fra 2014 og er et af mange samarbejder mellem Hermann og hans søn, Yves H.
Indholdet i beretningen fra det allerkoldeste nord giver Hermann lejlighed til at beskæftige sig med et af sine yndlingsmotiver: menneskets forsøg på at overleve i civilisationens grænseområder. Trods indslag af fænomener som tidsforskydninger og menneskelige zombier virker beretningen skræmmende realistisk, ikke mindst på grund af Hermanns virtuose beherskelse af billedsiderne og af den direkte farvelægning med grøn og brun som grundkulørerne. Et nyt element i Hermanns billedunivers er nogle helsides, stemningsskabende illustrationer, som glimrende illustrerer menneskenes udsatte position i den ugæstfri natur. En på flere måder isnende læseoplevelse.
Ligesom de øvrige samarbejder mellem Hermann og hans søn rummer "Station 16" et temmelig misantropisk menneskesyn og ligner derved tidligere værker som Uden nådeFærgemanden og Færgemanden. Læseren behøver ikke at dele holdning med historiernes udsagn for at kunne nyde demLigesom de øvrige samarbejder mellem Hermann og hans søn rummer "Station 16" et temmelig misantropisk menneskesyn og ligner derved tidligere værker som Uden nåde og . Læseren behøver ikke at dele holdning med historiernes udsagn for at kunne nyde dem.