Steder på vejen

Laugesens hjerte slår et smukt beat hele vejen gennem disse naturbekymrede digte. Anbefales til alle.

Digtsamling som indledes med ordene: "Totter, stubbe og skud". Digtene er om abstrakter som tid og rum, døden og livet, lyset og mørket, men også om naturen (der efterhånden kun findes i mindre og mindre totter) og ting og processer, der er gjort halvfærdige (stubbe) eller er i deres begyndelse (skud). Flere digte, som det ofte ses hos Laugesen, er desuden skrevet til og om andre digtere (fx Apollinarie, Björling), tænkere (Lukrets, Saussure) og kunstnere (Brancusi), men også miljøforkæmperen og videnskabskvinden Rachel Carson. Tonen er gennemgående rytmisk-musikalsk, og i flere digte danner verslinjerne et grafisk mønster, der visuelt angiver en rytme og vej gennem digtene. Et sted hedder det om digtenes grund: "det man kan tale om er det / der ikke er anden grund til at sige // det er det andet / der rammer os i hjertet // så vi / falder fra grenen // og op fra os står digtets råb // som en fugl i træet / og en sten på jorden".

Man fornemmer en vrede og dybfølt bekymring over naturens tilstand, men samtidig er der den gamle digters rolige blik på en verden i konstant forandring, smukt udsagt gennem billeder fra naturen (fx i det perfekte digt s. 48, bare lån bogen og læs det, kære læser). Skøn veksling mellem det konkrete og abstrakte, mellem stedet og det evigt flyvske.

Laugesen nævner selv generøst sine helte i digtene: Björling, Dan (Tùrell), Apollinaire osv.

Læs hele vurderingen