Med sin tematisering af forholdet mellem ord og lyd kan bogen formidles til læsere af fx Peter Laugesen og Morten Søndergård der også har arbejdet i krydsfeltet mellem poesi og musik.
Multikunstneren Torben Ulrich kalder ikke sine nye engelsksprogede tekster for digte, men derimod for "tekstlinjer" eller "sanglinjer". Sammen med de slanke, vertikale søjler af ord leder det tanken hen på et musikalsk univers, og konkret er teksten da også et vokal partitur som indgår i en musikalsk performance-sammenhæng med gruppen "Instead Of". Med jazzens improvisationsform som udgangspunkt og variationer over ord som lyd, linje, puls, stilhed og rum er det et ambitiøst forsøg på at udforske selve lydens/stemmens univers og dens afgrænsning i forhold til pausen og stilheden. Efter et sindrigt matematisk system, som Lars Movin gør rede for i sit glimrende forord, sker det i en række sproglige improvisationer, ("off-lines"), over en oprindelig "rodtekst" som sætter (ord)spillet i gang.
Bogen placerer sig i forlængelse af Terninger, tonefald fra 2005 som var TU's skønlitterære debut.
De på samme tid legende og filosofiske tekster øser af mange kilder, ikke minst zen-buddhismen i deres meditative bevægelser omkring et stilhedens punkt, hvor alt samtidig er indeholdt/til stede. Som tekst betragtet lider bogen dog af den svaghed, at man må undvære noget i denne sammenhæng så afgørende som selve det fysiske udtryk og kropslige gestus, alt det der ikke er ord.